torsdag den 26. april 2012

INFORMATION


Så er der kun to dage tilbage og tilmeldingerne kommer stille ind.
Det er jo skønt og jeg glæder mig til at se Jer.
Jeg nåede desværre ikke ud i dag, men der er ørreder derude og der er ørreder langs kysten. ( Vær ikke bange for lidt dybere vand efter dem)
De flade står tæt på og de fanges lidt over det hele. Selv lige Nord for havnen. Torsk er nok lidt mere vanskeligt, men de er der.
Prøv evt. sejlrenden imod Assens. Den er også kendt for store fladfisk.
Det bliver en god dag, med mange rare og gode mennesker fra Als - Vestkysten - Midtjylland - Fyn og nok også Holland.
Nu kommer de praktiske ting, spids ører :)

VIGTIGT VIGTIGT
KUN KASTEFISKERI I FJORDEN
TORSK SKAL SKÆRES OP FRA GAT OG TØMMES(hovedet skal blive)
REST AF ARTERNE INDVEJES URENSET
regler er beskrevet i infofolderen

1: Stævneteltet sættes op kl. 18.00 ved Fyret og her kommer en stor udstilling fra PALBY. Den bør I se på, når den åbner lørdag. De som overnatter hygger højst sandsynligt omme ved Marinaen.
2: Begge ramper er frie. Når i parkerer ved fyret SKAL i parkere lige imod hinanden og så tæt som muligt. Vi skal have de fleste til at parkere her. Parkerer i omme ved Marina, så er der isætterdag med de store både. I MÅ IKKE parkere imellem de 2 jernkæder. IKKE på det store græsareal og ikke foran både, så de ikke kan komme ud. Ellers finder I bare en plads rundt om og tænk på den næste som kommer.
3:Jeg sætter et kort op i stævneteltet, så I kan se nogle af de typiske fangststeder.Bådcentersyd vil gerne give en kop kaffe, så I tager bare.
Jeg har tilladt mig, at afskærme præmierne med et lille strimmel, så godt se-ikke røre :) Vedhæftet er listen over præmierækken.
4: Stævnekontoret er åben fra 06.00 og sidste tilmeldingsfrist er 06.45.
5: Meld Jeres ankomst og modtag startkort(og det skal gemmes til senere:). Meld evt. rettelser og de som har bestilt orm får dem her.
Der er ikke dankort i stævneteltet, så kontanter.
6: Skippermøde når alle er mødt ind, dog senest 07.15. Herefter ca. 20 minutter til at blive klar.
HUSK AT DET ER GÆLDENDE, AT I SKAL VÆRE MELDT IND SENEST 16.00. Ellers kan I ikke indveje.
7:Når I indvejer, SKAL indvejede fisk placeres i de baljer med is som er placeret ved stævneteltet. Der kommer andre og ser, hvor dygtige I har været :)
8: Efter indvejning skal vi lige sikre placeringerne er rigtige og vi starter med JUNIOR-afdelingen og herefter SENIOR-afdelingen.
1 præmiepakke pr. båd og vinderen vælger først osv.
Jeg har en fotograf med og jeg vil meget gerne have I gider se til ham og få et billede med præmien.


GLÆDER MIG MEGET TIL AT SE JER OG HUSK: det bliver en herlig dag og fang så en masse fisk.

KNÆK & BRÆK

Venligst

Jan Pedersen
WWW.SIMAH.DK
6100 Haderslev
30320611

Ingen kommentarer:

Send en kommentar