mandag den 4. april 2011

HADERSLEV CUP 2011

HADERSLEV CUP 2011
32 BÅDE & 68 DELTAGER
Vinderbillede af Team Brutalis fra Gredstedbro
Tak for en meget hyggelig dag i Årøsund.
Selvom algesuppe og tæt tåge drillede lidt, er jeg imponeret over den gode stemning som var.
Det er utrolig hyggeligt, at møde mennesker som værdsætter hygge og afslapning. Dette var Haderslev Cup´s dåb og jeg håber mange af Jer vil fejre 1 års fødselsdag sammen med os ved fyret på Årøsund havn.
I billederne er vist fra fredag aften, hvor flere både valgte at overnatte i havnen.






Det var super hyggeligt og det håber jeg vi gør igen næste år.Lørdag morgen er der run på. Men stadig hersker der en afslappet og hyggelig atmosfære. Der bliver snakket og grint. Vi mødes til skippermøde og jeg kan heldigvis berette om fangster de seneste dage. I bådene og klar til afgang fra fyret. Havnemesteren tuder i hornet og I var meget flinke til at passe på Årø-færgen.

Imens I sad i tåge og hyggede Jer, havde jeg JV.dk med ude på tur. Og vi kommer heldigt forbi Team Juline som har ørred på. Så journalistturen var lige til UG.
Der var besøg fra Sjælland ved Team Lima og de kunne bugsere to uheldige Jyder fra Silkeborg i havn.
Team Sanika kunne dirigere med Deres GPS og Lima sejlede. Nu kender de hinanden :)
Det var en fryd for øjet at se alle de mennesker som var samlet. Mødre - Fædre og 5 juniorer. Tag endelig flere juniorer med næste år. Efter videoklippet er der links til kommentarer af stævnet. Endvidere nogle oplysninger. Vores video mangler desværre fra indvejning og præmieoverrækkelse. Så hvis I har nogle videoklip, vil jeg meget gerne have dem.

Jeg regner med, at stævnet i 2012 bliver den 28 April. Det er fordi, der er konfirmationer i de næste 3-4 weekender.
Jeg modtager gerne gode billeder / Video og specielt af de to både som valgte grejsættene.
VIL MEGET GERNE HAVE RIS-ROS,så jeg kan gøre stævnet bedre.


torsdag den 31. marts 2011

Status torsdag

Både op og ned :)
Det blæste og regnede derude. Det var frisk luft.
Tog nogle sømil syd og fiskede flade på 10-25 meter. Fik få, men det var dælme svært. Drev ca. 1.5 til 2 knob.
Trollede imod halk siden på tværs over 20-30 meter og havde en del lodninger. Endda gode store stimer.
De er også set sydpå ved Barsø og området. Var ikke nordpå eller rundt om Årø, nåede det ikke.
En del områder med lavere vand er faktisk nogenlunde klart. Kunne se min hvide wobler 50 fod ude.
der er taget blanke på lavere vand og endda en på 4,5 kilo med sild i munden i dag.

Glæder mig meget til at hilse på jer alle.
Når desværre ikke ud i morgen.

søndag den 27. marts 2011

Status

Der er ok med fangst af blanke i vandet. Jeg melder det nøjagtigt ud til skippermødet.
Flade er der fundet omkring 20 meter vand.
Jeg kunne i dag se længere ned i vandet.
Der er nu to både som overnatter i havnen. Jeg er dernede kl. 18.00 fredag og fra 05.00 lørdag.
Ellers ring og vi kan aftale mødetidspunkt.
Tager ud torsdag og fredag. Giver melding så hurtigt som muligt.

tirsdag den 22. marts 2011

Udsigter før stævnet.

Lige nu ser det trælst ud.
På følgende link : http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/algekort.htm kan man følge algen som dræner fiskebestanden i hele Lillebælt. Nu har man også fundet slappe og døde fisk på Als. Kortet opdateres 4-5 om ugen.De gule og røde felter viser farezoner og de grønne og blå viser normalværdien.
10 til 14-døgnsudsigt
Vejrudsigten lover +15 om en uge, men det kan jo være, det fjerner algen.
Vi afholder stævnet som planlagt og krydser fingre for, at vinden daler og algen forsvinder.